Mindeord for Helle Ulvhild Hansen

Et smukt og unikt menneske er gået bort.

Helle Ulvhild Hansen, hos Kloster Spejderne bedre kendt som Ulvhild, døde fredag d. 3. november 2023.

Hun var en idésætter. Greb hun en “bold” der blev kastet op, kunne man være stensikker på, at hun blev ved med at arbejde med ideen, indtil alt var planlagt til mindste detalje.

Ulvhild var et meget ærligt menneske, hun sagde altid hendes mening og så måtte man tage den eller lade være. 

Vi ved godt at ingen er uundværlig, men med Ulvhild kommer vi meget tæt på.

Hun har sat sine spor i rigtig mange spejdere, i de over 40 år hun har været leder hos Kloster Spejderne 

Tomrummet efter Ulvhild bliver meget svært at erstatte. Hun var meget vellidt både hos spejdere, forældrene og ikke mindst lederne. Det er slet ikke til at forstå, hun ikke længere er iblandt os, vi ser hende stadig for os, snittende med en kniv og et stykke træ.

Ulvhild viste os hvad spejderlivet også gik ud på og hun elskede det, ligesom hun elskede hendes dejlige barnebarn Svend, som vi i Kloster Spejderne havde fornøjelsen af at være på lejr med i år. At se Ulvhild som mormor er svært at beskrive, det skal opleves. Hun talte ofte om ham og hvilken betydning han havde haft på hendes liv.

Hun var en fighter, en klippe i alle henseender, men hendes liv ebbede alt for hurtigt ud.

Så står vi her tilbage og tænker: Hvorfor Ulvhild det dejlige menneske?

Vores tanker går til familien i denne svære tid.