Så blev det igen muligt at tage på Kr. Himmelfartslejr og det havde vi glædet os til i længe. Vi havde booket Brede Å Dal (hvis nu Corona igen skulle blande sig) og vi ankom i strålende solskind. Vi startede op med at få opbygget bivuaker og spisestedet, så vi kunne sove og spise i tørvejr. Vejret var ikke det bedste, men vores opbygning af lejren gjorde, at dette ikke betød det helt store. I løbet af lejren var der æggekast, æblespisning, savedyst, fodboldgolf og klatring på mælkekasser, hvor rekorden blev sat af Alberte og Thor med i alt 20 kasser ovenpå hinanden skarpt forfulgt af Johanna med 19 kasser. Mens lejren gik sin gang, havde spejderne fået til opgave at få fundet en vandrestav og få den flot udskåret og det gik de op i med liv og sjæl og vi fik rigtig mange flotte vandrestave.
Vores Tropsspejdere var med i stort antal og de viste, at de er klar til at tage ansvar, da de have flere opgaver i løbet af lejren, som de løste til UG.
Der skal lyde en stor tak til alle lederes, spejdere og forælde der deltog i lejren og var med til at gøre det til en super lejr.
Billederne er i kronologisk rækkefølge.